Skræddersyet og billig
Anbefaling af MT Totalbyg:
Dennis Beckmann og hans forældre fik lavet en ny tilbygning til deres sommerhus i Stubbekøbing. Her fortæller han om oplevelsen:
”MT Totalbyg gav os en skræddersyet løsning og en tilbygning med havudsigt.
Mine forældre og jeg havde sammen købt et sommerhus i Stubbekøbing, som trængte til en kærlig hånd. MT Totalbyg (som kom med det billigste tilbud blandt tre tilbudsgivere) bistod med hele genopførelsen og gav os en skræddersyet løsning og sågar en tilbygning med havudsigt!”
Rummelig og lys tilbygning
“Vi havde selv lavet nogle skitser til den ønskede tilbygning, men vi endte med at vælge en endnu bedre løsning, som MT Totalbyg foreslog i forbindelse med byggeprocessen. Løsningen gav os en mere rummelig og lys tilbygning, som gjorde det muligt at integrere en større del af den eksisterende stue, hvilket ikke havde været muligt efter vores egne skitser. Herudover er det nu blevet muligt at se Grønsund fra stuen, da den nye tilbygning er hævet op i samme niveau med det eksisterende hus.
Udover at have udført byggeriet i god håndværksmæssig kvalitet, har MT Totalbyg således også været en god, fleksibel og løsningsorienteret sparringspartner under hele forløbet. Jeg har derfor også bedt MT Totalbyg bygge en altan og kvist på min lejlighed, som i øvrigt ligger i København.”
OPGAVE: Isoleret tilbygning på 25 kvm. til eksisterende sommerhus.